|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bymidten / 1912 |
|
|
Har tidligere bl.a. heddet Kirkestrædet. Her har
været bondegård, præstegård, fattiggård, snedker, tømre,
skomager, slikmutter, friskole, kaserne, rådhus, brandstation.
Alle livets forhold har været repræsenteret i disse bygninger. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klosterstræde set mod Nord |
|
|
|
|
|
|
|
Det gamle rådhus bygget i 1844 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
Klosterstræde set mod
syd |
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
| |
Baghuset til Klosterstræde 16
Fattiggaarden |
|
|
I 1844 overtog Holbæk Købstad bygningerne og indrettede den
som fattiggård. Her blev lemmerne indkvarteret i to store rum.
Ét til kvinder og ét til mænd. Rummene fungerede som både
sovesal, spisesal og arbejdsrum.
Fattiggården blev nedlagt i 1909. De arbejdsdygtige lemmer
blev overført til arbejdsanstalten ved sygehuset og resten
flyttede til "De gamles hjem". I 1915 blev baghuset ligesom
forhuset reddet fra nedrivning, restaureret og taget i brug til
udstillinger i 1919. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
Sortebrødreklostret |
|
Hvem var sortebrødrene?
“Sortebrødre” er en dansk betegnelse for brødre af
Dominikanerordenen, der opstod i Sydeuropa i starten af
1200-tallet. Ordenens stifter var en spansk augustinerkannik ved
navn Dominikus (c.1170-1221). Efter sit møde med en sydfransk
kætterbevægelse (katharerne) indså han, at de eksisterende
munkeordener og bispekirkens præster ikke længere kunne dække
befolkningens åndelige behov. Han fandt det derfor nødvendigt,
at danne et samfund af præsteuddannede brødre, der kunne rejse
fra by til by og prædike evangeliet og frelse sjæle, mens de med
et fromt og fattigt liv kunne skabe den nødvendige modvægt til
katharerne og andre kættere. |
|
|
|
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
| |
Sortebrødreklostret
set fra syd-vest |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
Sortebrødreklostret set
fra Klosterporten |
|
| |
|
|
|
|
|
|
| |
Sortebrødreklostret set
fra kirkepladsen |
|
|
|
|
|
|
|
Klostret blev bygget i middelalderen af
tiggermunke og var, da det var størst, et firefløjet anlæg
omkring en åben klostergård. Munkenen levede på stedet indtil
1535, hvor de blev sultet ud af byens borgere under borgerkrigen
mellem Christian d. 3. og Christoffer af Oldenburg. Dele af
anlægget blev herefter revet ned på kongens befaling, men i 1575
indrettedes Holbæks første Rådhus i de tilbageblevne bygninger,
og tjente som sådan til 1844. Bygningerne findes på adressen
Klosterstræde 7 og bruges i dag til sognets menighed. Den
oprindelige klosterkirke blev i 1535 til sognekirke og
eksisterede indtil 1869, hvor den blev erstattet af den
nuværende Skt. Nicolai Kirke. |
|
Klostret har indtil
1902 være brugt til skole, derefter bibliotek og til de første
museumslokaler. |
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
Tilbage til start |
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
