Museet for Holbæk og Omegn

 

 
       
 
 
Museet efter tegning af tidligere Museeumsinspektør Albert Thomsen
       
       

Klosterstræde 14-18

                       Klosterstræde 10-16                         

Klosterstræde 10-16

Klosterstræde 10-18

Klosterstræde 10-18

Klosterstræde 14-16

Klosterstræde 8-12

     
Museet bliver stiftet i 1910 under navnet "Folkemuseet for Holbæk og omliggende Herreder". Den 1. november 1911 slår dørene op for publikum i Kloster-bygningen ved Sct. Nikolai Kirke. De første genstande tæller bl.a. en salmebog fra 1807, en trekantet hat og en bismervægt i træ. I 1919 flytter museet til nyrenoverede lokaler i Søren Mays gård (klosterstræde 16 og baghuset). Siden er der kommet flere bygninger til og museet råder i dag over 13 historiske huse og en lodsbåd. Samlingerne er vokset og omfatter ca. 250.000 genstande.
     
     
 
 
 

    Klosterstræde 18 - Det gamle rådhus     

 
Rådhuset er opført 1844. Arkitekten bag var kgl. bygningsinspektør F. F. Friis. Det gamle rådhus er i to fløje og to etager. Gadefacaden er fremhævet med en kvist over indgangspartiet, som bærer Christian VIII`s monogram.                                  

Det gamle rådhus er det første rådhus i byen, som er opført med henblik på offentlig administration. Før 1844 havde administrationen til huse i klosterstræde 7, Sortebrødreklosterets sydlige fløj. Ud over lokaler til byens og landdistrikternes administration indeholdt bygningen også blandt andet arrestceller og brand-station. Inden rådhuset blev bygget, lå sognepræst Søren Mays embedsbolig på grunden.

     
     
       
 
 
  Klosterstræde 16 - Forhuset  
   
 
 
 
 
 
  Klosterstræde 16  - Forhuset set fra gården  
     

Forhuset blev opført omkring 1670 af sognepræst Søren May som privatbolig. Selve embedsboligen lå der, hvor det gamle rådhus ligger i dag . Oprindeligt var forhuset sammen med baghuset en del af en trelænget stadsgård. Den tredje længe, som lå mod nord på tværs af museumsgården, blev revet ned omkring 1900.

Forhuset er en bindingsværksbygning, det er opført i egetømmer og med murede vægfelter af flensborgsten. Gadefacaden er i røde sten, mens gårdfacadens sten er kalket i røde og gule farver. Bygningen er i en etage med en stor gennemgående kvist og har stort set det samme udseende, som ved opførelsen.

Efter Søren Mays død i 1679 og indtil 1844 har der været en række velhavende ejere af gården. Her blev stadsgården opkøbt af Holbæk Købstad og bygningerne blev indrettet som fattiggård og friskole. Forhuset nordlige ende blev overladt Bochs Haandgjerningsskole og blev samtidig udvidet med 1. salen. Den sydlige ende blev indrettet til forstanderbolig.

En mere menneskelig ældrepolitik slog igennem i begyndelsen af 1900-tallet, og fattiggården blev herved overflødig. I 1915 reddede museet forhuset fra nedrivning, og efter en omfattende restaurering  1916-18, tages bygningerne i brug til udstillingsbrug i 1919. Dog blev en del af huset anvendt som portner-bolig helt frem til 1970èrne.

     
     
 

Baghuset til Klosterstræde 16

 
Baghuset er en rødkalket bindingsværksbygning i en etage, som oprindeligt var indrettet til stald, lade vognport og kamre til tjenestefolkene. Omkring 1900 blev nogle fag i den nordlige ende revet ned.
       
       

Købmandsgården set fra gården

Købmandsgården set fra Bagstræde og Apotekerhaven

Købmandsgården set fra Apotekerhaven

 
 

Købmandsgården set fra Apotekerhaven

  Interiør fra Købmandsgården  
     

Købmandsgården er den eneste bygning i museumskomplekset, som ikke ligger på sin oprindelige plads. Bygningerne var tidligere hovedbygning i en stor købmandsgård, som lå på hjørnet af Ahlgade og Havnegade.

Købmandsgården er bygget i 1660 af købmand og skipper Christen Thomsen. Bygningen er bindingsværk i to etager med murede vægfelter og svalegang. Helt indtil begyndelsen af 1900-tallet har der været drevet handel af forskellig art i den gamle købmandsgård, men i 1937 blev komplekset revet ned og hoved-bygningen flyttet til dens nuværende plads.

       
       
 
 

Friskolen - Købmandsgården - Huset i Bagstræde

       
Friskolen er opført i 1867 og er en grundmuret bygning i to etager. Salen blev dog først tilføjet i 1888. Skolen blev oprettet i 1842. Da Østre Skole blev bygget flyttede friskolens elever dertil.

Under 1. Verdenskrig blev friskolen anvendt som kaserne for sikringsstyrken, og i årene efter krigen blev den benyttet som husvildebolig. Skolen kom i museets besiddelse i 1930 og blev efter renovering taget i brug i 1931.

Huset i Bagstræde er en gulkalket , grundmuret bygning opført i 1846. Det blev bygget som baghus til Klosterstræde 8 og var beregnet til beboelsesudlejning. Den østlige ende var oprindeligt bygget sammen med et baghus til Klosterstræde 10, som for længst er revet ned. Denne sammenbyggede ende blev tilsyneladende anvendt som fælles lager/værksted.

Gennem mange år tilhørte ejendommen kommunen, og den blev anvendt til beboelse helt indtil 1968. Efter at bygningen var fraflyttet og delvis istandsat, blev den i 1971 overdraget til museet.

       
       
 
   
     
     
     

Klosterstræde 8-12

Klosterstræde 10

Klosterstræde 10-14
       
Klosterstræde 10 Huset er sandsynligvis opført i 1700-tallet, det er en bindingsværksbygning i to etager med pudset, fuget gadefacade.

Bygningen har tjent som håndværkerbolig og havde en årrække været i kommunens eje, inden den i 1971 blev overladt til museet. Huset var dog stadig beboet indtil 1970`erne, hvorefter det blev renoveret.

Klosterstræde 12 er en gammel håndværkerbolig, sandsynligvis fra 1700-tallet. Huset er en bindingsværkbygning i en etage, men den er meget ombygget. Gårdfacaden er forøget i bredden formentlig allerede i 1700-årene, og gadefacaden er fornyet omkring 1950.

Huset har også været i kommunens eje, inden den i 1971 blev overladt til museet. Huset var beboet indtil 1973.

Klosterstræde 14 Borchs Haangjerningsskole er opført omkring 1670 og var oprindeligt en del af Søren Mays gård. Der er tale om en gulkalket bindingsværks-bygning i to etager. 1 salen blev dog først tilføjet i 1800-tallet, og huset fremstår i dag som en selvstændig bygningsdel.

I 1844 overtog Holbæk Købstad Søren Mays gård og i den forbindelsen blev bygningen "skilt" fra forhuset og indrettet som håndgernngsskole for borgerskabets piger. I 1891 bliver håndgerningsskolen imidlertid overtaget af friskolen, hvorefter bygningen anvendes til beboelse.

Huset har været i kommunens eje i en årrække, inden det i 1971 overgik til museet.

       
       
 

Chatol fra 1813

 

Forskellig folkedragter taget i museumsgården
 

Interiør fra museet

 
   
 
     
     
     

Stue med ny-rokoko møbler ca. 1860

Bondestue med panel fra 1656

Stjernepotte med låg dobbelt-vægget. Fremstillet af pottemager Hans Lund i Holbæk, 1748

Lertøj, fremstillet af Holbæk - pottemagere, 1785 - ca. 1840

     
       
 
 
 
 

Trappe fra Holbækgaardens trappe (1880)

Museumsgaarden I Holbæk

       

Motiver af Albert Thomsen. Skolelære, museumsmand og lokalhistoriker. Museets leder 1920-52

       
       
 

Tilbage til start