|
Museet
for Holbæk og Omegn
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Museet
efter tegning af tidligere Museeumsinspektør Albert Thomsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klosterstræde
14-18 |
Klosterstræde 10-16
|
Klosterstræde 10-16 |
|
|
|
|
Klosterstræde 10-18 |
Klosterstræde 10-18 |
Klosterstræde 14-16 |
Klosterstræde 8-12 |
|
|
|
Museet bliver stiftet i 1910 under navnet "Folkemuseet
for Holbæk og omliggende Herreder". Den 1. november 1911 slår
dørene op for publikum i Kloster-bygningen ved Sct. Nikolai Kirke. De
første genstande tæller bl.a. en salmebog fra 1807, en
trekantet hat og en bismervægt i træ. I 1919 flytter
museet til nyrenoverede lokaler i Søren Mays gård (klosterstræde
16 og baghuset). Siden er der kommet flere bygninger til og
museet råder i dag over 13 historiske huse og en lodsbåd.
Samlingerne er vokset og omfatter ca. 250.000 genstande. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klosterstræde 18 - Det
gamle rådhus |
|
Rådhuset er opført 1844. Arkitekten bag var kgl.
bygningsinspektør F. F. Friis. Det gamle rådhus er i to fløje og
to etager. Gadefacaden er fremhævet med en kvist over
indgangspartiet, som bærer Christian VIII`s monogram.
Det gamle rådhus er det første rådhus i byen, som er opført
med henblik på offentlig administration. Før 1844 havde
administrationen til huse i klosterstræde 7,
Sortebrødreklosterets sydlige fløj. Ud over lokaler til byens og
landdistrikternes administration indeholdt bygningen også blandt
andet arrestceller og brand-station. Inden rådhuset blev bygget,
lå sognepræst Søren Mays embedsbolig på grunden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klosterstræde 16 -
Forhuset |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klosterstræde 16
- Forhuset set fra gården |
|
|
|
|
Forhuset blev opført omkring 1670 af sognepræst Søren May
som privatbolig. Selve embedsboligen lå der, hvor det gamle
rådhus ligger i dag . Oprindeligt var forhuset sammen med
baghuset en del af en trelænget stadsgård. Den tredje længe, som
lå mod nord på tværs af museumsgården, blev revet ned omkring
1900.
Forhuset er en bindingsværksbygning, det er opført i
egetømmer og med murede vægfelter af flensborgsten. Gadefacaden
er i røde sten, mens gårdfacadens sten er kalket i røde og gule
farver. Bygningen er i en etage med en stor gennemgående kvist
og har stort set det samme udseende, som ved opførelsen.
Efter Søren Mays død i 1679 og indtil 1844 har der været en
række velhavende ejere af gården. Her blev stadsgården opkøbt af
Holbæk Købstad og bygningerne blev indrettet som fattiggård og
friskole. Forhuset nordlige ende blev overladt Bochs
Haandgjerningsskole og blev samtidig udvidet med 1. salen. Den
sydlige ende blev indrettet til forstanderbolig.
En mere menneskelig ældrepolitik slog igennem i begyndelsen
af 1900-tallet, og fattiggården blev herved overflødig. I 1915
reddede museet forhuset fra nedrivning, og efter en omfattende
restaurering 1916-18, tages bygningerne i brug til
udstillingsbrug i 1919. Dog blev en del af huset anvendt som
portner-bolig helt frem til 1970èrne. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Baghuset til Klosterstræde 16 |
|
Baghuset er en rødkalket bindingsværksbygning i en etage,
som oprindeligt var indrettet til stald, lade vognport og kamre
til tjenestefolkene. Omkring 1900 blev nogle fag i den nordlige
ende revet ned.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Købmandsgården set fra gården |
Købmandsgården set fra Bagstræde og
Apotekerhaven |
|
|
|
Købmandsgården set fra Apotekerhaven |
|
|
|
|
Købmandsgården set fra Apotekerhaven |
|
|
|
|
Interiør fra
Købmandsgården |
|
|
|
|
Købmandsgården er den eneste bygning i museumskomplekset,
som ikke ligger på sin oprindelige plads. Bygningerne var
tidligere hovedbygning i en stor købmandsgård, som lå på hjørnet
af Ahlgade og Havnegade.
Købmandsgården er bygget i 1660 af
købmand og skipper Christen Thomsen. Bygningen er bindingsværk i
to etager med murede vægfelter og svalegang. Helt indtil
begyndelsen af 1900-tallet har der været drevet handel af
forskellig art i den gamle købmandsgård, men i 1937 blev
komplekset revet ned og hoved-bygningen flyttet til dens
nuværende plads. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Friskolen - Købmandsgården - Huset i
Bagstræde |
|
|
|
|
Friskolen er opført i 1867 og er en grundmuret bygning i
to etager. Salen blev dog først tilføjet i 1888. Skolen blev
oprettet i 1842. Da Østre Skole blev bygget flyttede friskolens
elever dertil.
Under 1. Verdenskrig blev friskolen anvendt som
kaserne for sikringsstyrken, og i årene efter krigen blev den
benyttet som husvildebolig. Skolen kom i museets besiddelse i
1930 og blev efter renovering taget i brug i 1931.
Huset i Bagstræde er en gulkalket , grundmuret bygning
opført i 1846. Det blev bygget som baghus til Klosterstræde 8 og
var beregnet til beboelsesudlejning. Den østlige ende var
oprindeligt bygget sammen med et baghus til Klosterstræde 10,
som for længst er revet ned. Denne sammenbyggede ende blev
tilsyneladende anvendt som fælles lager/værksted.
Gennem mange år tilhørte ejendommen kommunen, og den blev
anvendt til beboelse helt indtil 1968. Efter at bygningen var
fraflyttet og delvis istandsat, blev den i 1971 overdraget til
museet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klosterstræde 8-12 |
Klosterstræde 10 |
Klosterstræde 10-14 |
|
|
|
|
Klosterstræde 10 Huset er sandsynligvis opført i
1700-tallet, det er en bindingsværksbygning i to etager med
pudset, fuget gadefacade.
Bygningen har tjent som
håndværkerbolig og havde en årrække været i kommunens eje, inden
den i 1971 blev overladt til museet. Huset var dog stadig beboet
indtil 1970`erne, hvorefter det blev renoveret.
Klosterstræde 12
er en gammel håndværkerbolig,
sandsynligvis fra 1700-tallet. Huset er en bindingsværkbygning i
en etage, men den er meget ombygget. Gårdfacaden er forøget i
bredden formentlig allerede i 1700-årene, og gadefacaden er
fornyet omkring 1950.
Huset har også været i kommunens eje, inden den i 1971 blev
overladt til museet. Huset var beboet indtil 1973.
Klosterstræde 14
Borchs Haangjerningsskole er opført
omkring 1670 og var oprindeligt en del af Søren Mays gård. Der
er tale om en gulkalket bindingsværks-bygning i to etager. 1
salen blev dog først tilføjet i 1800-tallet, og huset fremstår i
dag som en selvstændig bygningsdel.
I 1844 overtog Holbæk Købstad Søren Mays gård og i den
forbindelsen blev bygningen "skilt" fra forhuset og indrettet
som håndgernngsskole for borgerskabets piger. I 1891 bliver
håndgerningsskolen imidlertid overtaget af friskolen, hvorefter
bygningen anvendes til beboelse.
Huset har været i kommunens eje i en årrække, inden det i
1971 overgik til museet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Chatol fra 1813 |
|
Forskellig folkedragter taget i
museumsgården |
|
|
|
|
|
Interiør fra museet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Stue med ny-rokoko
møbler ca. 1860 |
Bondestue med panel fra 1656 |
Stjernepotte med låg dobbelt-vægget. Fremstillet af pottemager Hans Lund i
Holbæk, 1748 |
Lertøj, fremstillet af Holbæk -
pottemagere, 1785 - ca. 1840 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Trappe fra Holbækgaardens
trappe (1880) |
Museumsgaarden I Holbæk |
|
|
|
|
Motiver af
Albert Thomsen. Skolelære, museumsmand og lokalhistoriker.
Museets leder 1920-52 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilbage til start |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|